Rådgivningen
Du kan spørge om alt, der relaterer sig til børn og unge mellem 0 og 18 år. Det kan f.eks. være om skole, uddannelse eller fritidsliv, familieproblemer, sundhed eller personlige problemer og konflikter.
Vores rådgivere er uddannede til at give råd og vejledning om både stort og småt, så du kan spørge om alt, der er relateret til børn og unge mellem 0 og 18 år.
Vi registrerer dig ikke nogen steder, og du bestemmer selv, om du vil oplyse dit navn. Alle spørgsmål behandles fortroligt og rådgiverne skriver ikke noget ned, så du kan trygt henvende dig med problemer eller spørgsmål.
Der er som udgangspunkt en psykolog, en socialrådgiver og en SSP-rådgiver til stede, men du kan ikke forvente en bestemt faglighed.
Du skal være opmærksom på. at rådgiverne
- kan give dig sparring, men de kan ikke iværksætte indsatser herudover.
- har skærpet underretningspligt. Dvs. at de har pligt til at underrette myndigheden på baggrund af forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung har behov for særligt støtte.
Tid og sted
Uddannelsescenteret i Helsinge
Ridebanevej 1, lokale 7, 3200 Helsinge
Hver torsdag kl. 15-17, undtagen i skoleferier og på helligdage.
Du kan møde op uden forudgående aftale fra kl. 15-15.30.
Du kan også senest kl. 12.00 på dagen kontakte Gribskov Kommune på tlf. 7249 6000 for at bestille tid til kl. 15.30-16.15 eller til kl. 16.15-17.00. Dette foregår efter "først til mølle princippet".