Lukkedage og ferieplan

Lukkedage i dagpleje, daginstitutioner og fritidsordning (FO).

Dagplejen

  • tre hverdage før påske* og dagen efter Kr. Himmelfartsdag*
  • Grundlovsdag (der er ikke mulighed for nødpasning Grundlovsdag)
  • Nytårsaftensdag og dagene mellem jul og nytår* (der er ikke mulighed for nødpasning juleaftensdag)

Dage mærket med * betyder, at enkelte dagplejere holder nødåbent efter behov.

Dagtilbud

Dagtilbud i Gribskov har lukket på følgende dage, hvor der er mulighed for nødpasning:

  • de tre hverdage før påske
  • dagen efter Kr. Himmelfartsdag
  • Grundlovsdag den 5. juni (Der er ikke mulighed for nødpasning Grundlovsdag)
  • sommerferielukket i uge 29
  • mellem jul og nytår inkl. nytårsaftensdag. (Der er ikke mulighed for nødpasning juleaftensdag).

Nødpasning i Daginstitutionerne

Gribskov Kommune er forpligtet til at anvise alternativt pasningstilbud på lukkedage for børn, hvis forældre har behov for det. Kommunen er ikke forpligtet til at stille dagtilbud til rådighed den 5. juni (Grundlovsdag) og den 24. december.

På lukkedage holdes nødåbent i én institution i kommunen - forældre med behov for nødpasning får konkret besked om, hvilken institution der er åben.

Åbningstider for nødpasning vil følge den daginstitution/dagpleje, der holder nødåbent

Fritidsordninger - FO

  • sommerferielukket i ugerne 29 og 30
  • de tre hverdage før påske og dagen efter Kr. Himmelfartsdag
  • Grundlovsdag den 5. juni
  • juleaftensdag, mellem jul og nytår (inkl. nytårsaftensdag)

Kriterier for lukkedage

Kommunerne er forpligtet til at fastlægge kriterier for lavt fremmøde i forbindelse med fastlæggelse af lukkedage på dagtilbudsområdet.

I kommuneaftalen for 2009 aftalte Regeringen og KL, at løsrevne lukkedage i daginstitutioner skulle afskaffes. Som led i denne aftale blev det besluttet, at alle kommuner skulle fastsætte kriterier for lavt fremmøde. Fremmødet skal vurderes for hver enkelt institution. Børneudvalget har besluttet følgende kriterier for lavt fremmøde i Gribskov Kommune: At maksimalt 20% børn møder frem.

Fremmødeprocenten udregnes som andel fremmødte børn ud af antal indskrevne børn på den givne dag. Fremmødeprocenten udregnes for hver institution. Kriteriet for lavt fremmøde er ens for alle institutioner uanset størrelse.

Kontakt pladsanvisningen 
Mandag og tirsdag: 10-14
Torsdag: 10-17 
Fredag: 10-13

Telefon: 72496000

Send digital post til Pladsanvisningen