Fripladstilskud og søskendetilskud

Her kan du læse om muligheder for økonomisk fripladstilskud og søskendetilskud

Fripladstilskud - ansøge og ophøre

Økonomisk fripladstilskud søges til pladser i dagpleje, vuggestue, børnehave, integrerede institutioner, FO og klub. I Gribskov Kommune kan du også søge økonomisk fripladstilskud til private daginstitutioner, godkendt af Gribskov Kommune, men ikke til private pasningsordninger og ikke til SFO i privatskoler.

Fripladstilskud søges på den Digitale Pladsanvisning på borger.dk. Det er også her du skal ophøre fripladstilskuddet, når du udmelder børn af institution/FO.

Fripladstilskuddet opgøres på baggrund af husstandsindkomst. Det genberegnes månedligt via oplysninger fra SKATs indkomstregister og kan derfor ændres, hvis din husstand har varierende indkomst. Tilskuddet bevilges med virkning fra den efterfølgende 1. i måneden. Er det første gang, dit barn starter i institution, gælder tilskuddet fra den dato, dit barn er indmeldt, hvis vi har modtaget din ansøgning inden for to måneder fra indmeldelsesdato. Du skal ikke genansøge ved institutionsskift, medmindre der er sket ændringer i husstandsindkomsten.

Har du institutionsplads i en anden kommune, kan der forekomme en egenbetaling selv om du bevilliges 100 % fripladstilskud. 

Du eller samlever er selvstændig

Er du/samlever selvstændig og ønsker at søge om økonomisk fripladstilskud, ansøger du på Borger.dk. Du skal desuden udfylde et skema over forventet indkomst eller indskrive oplysningerne i en digital postmeddelelse til Økonomisk fripladstilskud.

Skema over forventet indkomst.docx (Word-fil der kan hentes og udfyldes)

Skema over forventet indkomst (PDF)

Skemaet kan returneres via digital post til postkassen Økonomisk fripladstilskud

Ansøgning, skema og forskudsregistreringen fra SKAT anvendes ved vurdering, om du kan bevilliges økonomisk fripladstilskud. Du skal være opmærksom på, at hvis slutligningskontrollen viser, at den faktiske indkomst, der har været til rådighed, har været højere end indkomsten på bevillingstidspunktet, f.eks. på grund af specielle skatteteknisk fradrag, vil fripladstilskuddet blive omregnet og en ekstraopkrævning blive fremsendt.

Enlig eller samlevende forsørger

Hvornår betragtes man som enlig og hvornår som samlevende?
Man behøver ikke dele adresse for at blive betragtet som samlevende.
Pjecen forklarer, hvad man må, og hvad man ikke må, når man modtager ydelser som enlig. Pjecen forklarer også, hvilke rettigheder man har som borger i mødet med kommunen eller Udbetaling Danmark, og når det skal vurderes, om man er enlig eller samlevende. Er du i tvivl, så kontakt kommunens Kontrolgruppe.

Læs vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud og økonomisk fripladstilskud

Oplysningspligt

Du er stadig forpligtiget til at oplyse ændringer i husstandssammensætning, civilstatus eller andre forhold, som har betydning for dit økonomiske fripladstilskud.

Indkomstændringer reguleres automatisk, medmindre det er indkomst fra selvstændig virksomhed eller indkomst, som ikke er skattepligtig her i landet. Er der væsentlige varige ændringer i indkomsten, bedes du rette den via Digital Pladsanvisning, så du får det korrekte økonomiske fripladstilskud.
Sker der ændringer i dine økonomiske og/eller personlige forhold, som kan medføre ændringer i din bevilling, har du pligt til straks at ansøge på ny.

Søg økonomisk fripladstilskud

Gå til Digital Pladsanvisning via borger.dk

Søskendetilskud

Søskendetilskud gives til søskende i alle dagtilbud og FO. Forældrene skal betale fuld pris for den dyreste plads og 50 % for de øvrige pladser. Der gives ikke søskenderabat til fritidsklub i 6. klasse og ungdomsklub. For at modtage søskendetilskud skal børnene have fælles bopæl og samme betaler. Tilskuddet gives, uanset om børnene benytter plads i Gribskov Kommune eller i en anden kommune. Der er dog særlige regler for udregningen af søskendetilskuddet, hvis et barn har plads i anden kommune. Få oplysning om søskendetilskud ved plads i anden kommune i Pladsanvisningen.
Børn i private skolepasningsordninger er ikke omfattet af reglerne om søskendetilskud til søskende i daginstitution, dagpleje eller skolefritidsordning.

Senest opdateret 27-11-2023