Venteliste

I har som forældrene ret til at tilkendegive, hvilken institution i ønsker plads i eller hos hvilken dagplejer, I ønsker plads til jeres barn. Såfremt vi ikke kan opfylde jeres ønske, bliver barnet skrevet på en venteliste.

Opskrivningstidspunktet er afgørende for barnets placering på ventelisten. Når der er en ledig plads i dagtilbuddet, får det barn med den højeste anciennitet på ventelisten tilbudt pladsen (opskrivningsdato). I kan skrive jeres barn op til max 5 institutioner eller dagplejere i prioriteret rækkefølge.

Ventelisten bliver lukket for børn fra andre kommuner, hvis tilgangen af udefrakommende børn betyder, at Gribskov Kommune ikke kan opfylde pasningsgarantien for kommunens egne børn. Er ventelisten lukket vil det blive annonceret på kommunens hjemmeside.