Forældregruppe

Ønsker du at deltage i en forældregruppe?

Når din sundhedsplejerske kommer på det første besøg, vil du/I begge blive tilbudt at komme i en Forældregruppe. Man tilmelder sig hos sin sundhedsplejerske.
Sundhedsplejersken arrangerer og deltager i 1. besøg. Efterfølgende er det jer forældre, der selv planlægger det videre forløb. Om i alle skal samles hver gang, eller om i eventuelt vil opdeles i to grupper.
En forældregruppe består af ca. 6 børn med deres forældre.
Sundhedsplejersken sammensætter gruppen og deltager i første møde, som foregår i Sundhedsplejens lokaler.
En forældregruppe er en gruppe af forældre, der mødes hos hinanden på skift efter aftale.

Formål med forældregruppen er:

  • at mødes med andre forældre med børn på omtrent samme alder
  • at skabe netværk
  • at lytte til og støtte hinanden
  • at give hinanden råd og vejledning

 

Det anbefales at gruppen mødes hver uge i begyndelsen. Herefter kan det tages op, om gruppen ønsker at fortsætte hver uge, eller det skal være hver 2. uge. Det er en fordel at gruppen mødes en fast ugedag.

Snak om tidsramme.

  • Skal det bare være et par timer eller skal det være hele dagen?
  • Ok at den, der lægger hus til, sætter en tidsramme.
  • Vigtigt at melde afbud, også hvis man ønsker at stoppe helt i gruppen.
  • Hvis overskuddet hos en familie, ikke er så stort i en periode, skal det være ok, at man siger fra - til at lægge hus til.
  • Vigtigt at gøre det til en overskuelig opgave at holde forældregruppe (oprydning, rengøring, evt. skiftes til at tage forplejning med).
  • Sørg for at alle kommer til orde, når gruppen mødes, evt. kan det aftales, at der hver gang er en runde.
  • Vær opmærksomme på hinanden, og spørg ind til hinanden.
  • Der er tavshedspligt i gruppen, for at passe på hinanden.
  • Der er andre mulighed for at mødes end hjemme privat, I kan fx gå en tur.
  • Tal om, hvad der er overskud til.