Tandpleje til børn og unge


Gribskov Tandpleje:

Gribskov tandpleje tilbyder tandpleje til børn og unge fra 0-18 år
Unge mellem 18 til 21 år, får fremover mulighed for at fortsætte tandbehandling i den kommunale tandpleje.
Tilbuddet trådte i kraft 1.juli 2022, men årgange indfases gradvist i ordningen på følgende måde:
2022: Børn og unge mellem 0-18 år
2023: Børn og unge mellem 0-19 år
2024: Børn og unge mellem 0-20 år
2025: Børn og unge mellem 0-21 år

En ny, samlet tandpleje i Gribskov åbner 1. august 2023. Frem mod åbningen vil der derfor gradvist blive lukket ned på tandplejens eksisterende klinikker.

  1. August åbnes dørene til Gribskov Kommunale Tandpleje, som er navnet på kommunens samlede tandpleje, der flytter sammen på Østergade 62 C. Dermed er det også slut med at få set tænderne efter på klinikkerne I Helsinge og Græsted.

Klinikkerne i Helsinge og Græsted lukker ned i ugerne forinden, fordi dele af udstyret derfra skal flyttes og sættes ind på den nye klinik i Sundhedshuset. Flytningen får naturligvis betydning for brugerne, og de vigtigste datoer er:

 

  • Fra mandag den 19. juni 2023: Lukker klinikkerne i Helsinge og Græsted delvist ned. Der skal derfor forventes ventetid på behandlinger og nødbehandlinger. Der vil ikke blive foretaget undersøgelser i perioden. Der vil være nødklinik til akutte patienter I Helsinge. Bøjleafdelingen i Græsted vil være delvist åben i uge 25 og i uge 26 have åbent for nødbehandlinger.
  • Fra mandag den 7. august 2023: Akut/nødklinik i Helsinge for alle typer af patienter incl. bøjle patienter. Dog stadig ikke undersøgelser.
  • Fra mandag 21. august 2023, alt tandbehandling foregår nu i det nye Sundhedshus, Østergade 62. Der skal forventes ventetid i opstartsfasen.
  • Har man brug for en akut tid, kan tandplejen i hele perioden kontaktes på akuttelefonen på 72499150. Bemærk, at der frem til åbningen af den nye klinik ikke vil blive tildelt tider til almindelige tandlægebesøg. 

 

Personalet fra de tidligere klinikker følger med til den nye klinik. Der er 7 klinikker. En bøjleafdeling og en afdeling for omsorgstandpleje og derudover vil udstyret være nyt.