Unge - 16-21 år

Gribskov tandpleje tilbyder tandpleje til børn og unge fra 16- 21 år.

16-21-årige kan fortsat vælge mellem at modtage det gratis kommunale tandplejetilbud på kommunale klinikker, eller hos privatpraktiserende tandlæge efter eget valg. Hvis du vælger en privatpraktiserende tandlæge, skal du først ringe eller maile til Gribskov Tandpleje om dit valg. Derefter kan vi overføre dine journaloplysninger til din nye tandlæge. Først når dette er i orden, kan du benytte dig af din nye tandlæge. Tandlægeskift kan kun foretages én gang årligt. Er du i gang med tandregulering, kan valgmuligheden ikke benyttes, da igangværende behandlinger skal færdiggøres der, hvor de er påbegyndt – det gælder også for den afsluttende tandreguleringsbehandling (retentionsbehandling).