Åben Rådgivning

Åben Rådgivning har adresse på Kirkevej 19 kælderen tv. - pilen på billedet viser døren.

Åben Rådgivning er for dig, der er over 18 år og ønsker at få rådgivning vedrørende en psykisk eller social udfordring – så din hverdag kan fungere bedre. Tilbuddet er åbent mandag og torsdag kl. 13.00-15.30.

Du kan som borger i Gribskov Kommune møde op på Kirkegade 19 (kld. Tv) i Helsinge og tale direkte med fagfolk, som vil rådgive dig om store eller små udfordringer. Udfordringerne kan være af psykisk eller social karakter.

Navnet på tilbuddet er Åben Rådgivning, og det fungerer som en åben indgang, hvor du kan komme ind fra gaden. Her står fagfolk klar med rådgivning til dagligdagsproblemer og rådgivning til, hvordan du kan få støtte. Målet med rådgivningen og støtten kan f.eks. være at hjælpe dig til at få din hverdag til at fungere så godt som muligt.

Støtten tilpasses individuelt og konkret efter en vurdering af dit funktionsniveau. Vi fokuserer på dine ønsker og behov, og vi ser bort fra din historik eller andres opfattelse af dine behov.

Vi afklarer, om vi kan tilbyde dig et forløb, eller om andre tiltag skal afprøves eller afsluttes først. De forebyggende indsatser kan være både individuelle forløb og gruppeforløb.

Fagpersoner vurderer, om du er egnet til et gruppeforløb eller har behov for individuel støtte. Vi lægger vægt på, at du har størst muligt ansvar og indflydelse under hele forløbet. Støtten tilrettelægges i tæt dialog mellem dig og en professionel vejleder.

Den nye idé med åben Rådgivning er, at det som udgangspunkt skal være hurtigere at få hjælp: Målet at bruge kortere tid på udredning og i stedet fokusere på hurtig rådgivning, så du hurtigere kan blive selvkørende. Den hurtigere indsats betyder nemlig også ofte, at indsatsen bliver mindre indgribende.

Når du besøger Åben Rådgivning, vil du møde to typer fagfolk:

  • En rådgiver fra myndighedsafdelingen i Gribskov Kommune: Denne person har indsigt i lovgivning og kommunens områder. De kan guide dig i forhold til dine rettigheder og muligheder.
  • En socialpædagogisk medarbejder: Denne medarbejder er bekendt med kommunens egne tilbud og kender til forskellige støttemuligheder og fællesskaber, både inden for kommunen og eksternt.

Medarbejderne kan rådgive dig om:

  • Vejledning og socialpædagogisk støtte til konkrete problemer i din hverdag.
  • Du får information om de forskellige støtte- og behandlingsmuligheder, der findes lokalt.
  • Hvis du har brug for yderligere hjælp, kan de guide dig til grupper, foreninger eller andre sociale fællesskaber.

Hvem kan vi typisk hjælpe i Åben Rådgivning?

Vi kan hjælpe personer over 18 år med nedsat funktionsevne eller sociale udfordringer af forskellig karakter. Den socialpædagogiske vejledning bygger på rehabiliterende principper. Det betyder, at du selv skal være aktiv, involveret og tage ansvar for at udvikle kompetencer til at mestre din hverdag. Støtte fra fagpersoner kan hjælpe dig på vejen.

Tid og sted

Kirkegade 19 (kld. tv.)
3200 Helsinge
Mandage og torsdage kl 13.00-15.30.

Lukket uge 42, uge 52, mandag i uge 1 samt uge 7.

Støtte til børn, unge og familier

Hvis du har udfordringer, som handler om rollen som forælder eller udfordringer hos dit barn, kan du i stedet henvende dig her:

Frivilligcentre

I vores to frivilligcentre kan du også få forskellige former for hjælp, for eksempel hverdagsrådgivning og vejledning om gæld og økonomi. Læs mere her:

Frivilligcenter Helsinge

Frivilligcenter Græsted

 

Tid og sted

Kirkegade 19 (kld. tv.)
3200 Helsinge
Mandage og torsdage kl 13.00-15.30.

(Lukket i uge 29, 30, 31).

Kontakt

Center for Sociale Indsatser