Magtanvendelse

Alle borgeres personlige frihed er ukrænkelig. Det er fastsat i grundloven.

Derfor skal der være særlig hjemmel i anden lov, hvis kommunen skal kunne bruge fysisk magt i forbindelse med omsorg, pleje og pædagogisk støtteoverfor borgerne og dermed underkende deres personlige frihed.

I servicelovens afsnit VII er der en udtømmende opregning af, hvilke former for magtanvendelse, der kan iværksættes over for voksne inden for det sociale område, og under hvilke betingelser, foranstaltningerne kan iværksættes.

Fysisk magtanvendelse kan kun anvendes undtagelsesvist og i helt særlige situationer, hvor omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand ikke er tilstrækkelig til at afværge risiko for personskade. Det vil sige, at kommunen kun kan anvende de magtindgreb, der specifikt er nævnt i serviceloven – og kun under visse betingelser.

I serviceloven åbnes mulighed for, at der – for at beskytte borgeren – kan anvendes:

• særlige døråbnere efter lovens § 125
• anvendelse af stofseler efter § 128
• tryghedsskabende velfærdsteknologi efter lovens § 128 b
• låsning og sikring af yderdøre eller vinduer efter § 128 c
• fastholdelse i personlig hygiejne-situationer efter lovens § 136 a
• optagelse i særligt botilbud efter lovens § 136 f, hvis værgen eller fremtidsfuldmægtigen tiltræder kommunalbestyrelsens indstilling herom.

For hver af disse foranstaltninger findes specifikke betingelser, som skal være opfyldt for, at foranstaltningen lovligt kan iværksættes.

En værge eller nærtstående pårørende kan aldrig på borgerens vegne give tilsagn til, at nogle af de ovenfor nævnte indgreb gennemføres uden borgerens samtykke.

Eksempel:
En borger, som ikke har evnen til at give informeret samtykke – f.eks. på grund af en demenssygdom, kan ikke lovligt flyttes til plejebolig, selvom han eller hun evt. er berettiget til det efter kommunens kvalitetsstandarder, med mindre de lovmæssigt fastsatte kriterier for flytning uden samtykke er opfyldt.

Indgreb som tvangsmedicinering, skjult medicinering og fiksering må ikke bruges i det kommunale omsorgsarbejde. Sådanne indgreb er kun mulige i forbindelse med psykiatrisk behandling og med hjemmel i sundhedsloven.

Reglerne i serviceloven sikrer, at ethvert magtindgreb er omfattet af nogle retssikkerhedsgarantier:

• Ved alle beslutninger om at anvende magt uden borgerens samtykke skal der træffes en afgørelse med begrundelse; og alle beslutninger om at anvende magt registreres og indberettes til kommunen og socialtilsynet.
• Alle beslutninger om magtanvendelse skal være tidsbegrænsede, undtagen flytning uden samtykke efter §§ 129 og 129a.
• Afgørelser om magtanvendelse kan påklages til en overordnet klageinstans.
• Der skal udarbejdes en individuel plan for, hvordan man fremover kan undgå magtanvendelse i omsorgen for den berørte borger.
• Kommunen skal sikre, at der er en pårørende eller værge, som kan varetage borgerens interesser. Eventuelt værgemål beskikkes af
• Familieretshuset. Du kan læse mere om reglerne for værgemål på Familieretshusets hjemmeside ved at klikke herunder:

Familieretshuset

Er du pårørende til en person, der er omfattet af reglerne om magtanvendelse og har spørgsmål til en konkret sag, skal du i første omgang henvende dig til personale eller leder med ansvar for personens omsorg.

Har du brug for uddybende information om reglerne, er du velkommen til at kontakte juridisk specialkonsulent Jakob Schmidth.

• Serviceloven

• Bekendtgørelse om magtanvendelse m.m. efter serviceloven

• Vejledning om magtanvendelse m.m.

• Praksis - Ankestyrelsen

Alle borgeres personlige frihed er fastsat i grundloven, ligesom den Europæiske Menneskerettighedskonvention også beskytter den enkeltes ret til frihed og personlig sikkerhed.