Bi-venlig kommune

Gribskov Kommune er bi-venlig kommune. Vi gør nemlig noget særligt for bier - og andre insekter.

Bi-venlige blomster

Du kan hjælpe de trængte bier og andre insekter ved at udså bi-venlige blomsterfrø i din have.

Vil du ha' en bi-venlig have?

Vidste du det om bier?

Hvorfor bi-venlig?

Vilde bier og mange andre insekter er generelt trængte og savner fødekilder. For at planter kan danne frø og frugter, skal deres blomster bestøves, og her spiller bier og andre bestøvere en væsentlig rolle. Var der ingen bestøvende insekter, ville der være ingen eller få og forkrøblede jordbær, blommer, pærer, æbler mv.

Bi-venlige arealer

Vi udsår bi-venlige blomster på tre bynære arealer:

  • Ved eventpladsen i Græsted
  • Ved Nordstjerneskolen i Helsinge
  • Arealet på Birkevang ved det gamle rådhus i Gilleleje er byttet ud med et endnu større areal bag gymnasiet i Helsinge

I nogle år er der på enkelte af arealerne ikke været behov for at udså. 

Hvilke blomster er der sået?

Over årene er der udsået: boghvede, quinoa, oliehør, honningurt, fodermarvkål, rød- og hvidkløver, alsikekløver, kællingetand, stenkløver, alm. røllike, cikorie, okseøje, kornblomst, kornvalmue, hjulkrone, esparsette, klinte, farve-gåseurt, smalbladet klokke, blåklokke, nældebladet klokke, alm. knopurt, slangehoved, knoldet mjødurt, gul snerre, prikbladet perikon, blåhat, hvid okseøje, tjærenellike, trævlekrone, skov forglemmigej, merian, dunet vejbred, hulkravet kodriver, alm. brunelle, nikkende limurt, dagpragtstjerne, blæresmælde og moskus katost.

Blomsterne indeholder meget pollen og nektar og arealerne fungerer som ”tankstationer” for honningbier, vilde bier, sommerfugle og andre insekter.

Brug arealerne som I plejer!

I er velkomne til at bruge arealerne ligesom I plejer, til at gå tur, skrå over, lufte hunde på osv.

Kontakt

Natur, Vand og Vej

Rådhusvej 3
3200 Helsinge

Tlf: 7249 6000

Digital post til Natur, Vand og Vej