Inspirationskatalog

Biodiversitet

Biodiversitet er et udtryk for variation i den levende natur. Biodiversiteten er under pres. For at stoppe tabet af biodiversitet kræver det en indsats på globalt- og nationalt plan, men den enkelte indsats indenfor kommunegrænsen tæller også i det store regnskab. Gribskov Kommune arbejder løbende med at stoppe tilbagegangen og skabe mulighed for at øge biodiversiteten. Biodiversiteten er for mange ikke synlig, men den er afgørende for naturens kvalitet og eksistensgrundlag.

Nedenfor er eksempler på initiativer, som Gribskov Kommune har igangsat i perioden 2016-2019.

Gribskov Kommune blev i 2017 udnævnt som bi-venlig kommune og modtog et certifikat af Danmarks Biavlerforening og Kronborg Vestre Birks Biavlerforening. I den anledning er der udsået bi-venlige blomster på tre bynære arealer, ovenfor ses arealet på Birkevang ved det gamle rådhus i Gilleleje. Ved forskellige anledninger har der været uddeling af blomsterløg og blomsterfrø til borgerne.

Bi-venlig kommune

Foto: Bivenligt areal ved Birkevang i Gilleleje.

For at fremme biodiversiteten på de kommunale arealer er mange arealer overgået til naturpleje fra almindelig gartnerdrift, gode eksempel på dette er Stejlepladsen i Dronningmølle tæt på Lergravsø og fyrrestien ved Udsholt Strand.

Foto: Stejlepladsen i Dronningmølle.

En forudsætning for at sikre bestande af truede arter er at kende deres levesteder og udbredelsesområder. En række truede arter er omfattet af den statslige overvågning. Herudover findes også arter, som enten er sjældne eller fredede på nationalt plan, hvor udvalgte arter overvåges af kommunen, eksempelvis løgfrø.

Foto: Løgfrø.

Naturforvaltning

Naturforvaltning handler om forvaltning af naturområder, indenfor rammerne af gældende lovgivning, eksempelvis Naturbeskyttelsesloven, Vandløbsloven og gennem udpegning af natura2000 områder. Derved arbejdes der for at sikre naturområder og arter af særlig betydning.

Nedenfor er eksempler på naturforvaltning, som Gribskov Kommune har igangsat i perioden 2016-2019.

I 2016 blev der i samarbejde med lodsejerne foretaget en regulering af Maglemose Å, hvor brinkerne blev "lagt ned" for at undgå nedskridning af brinken og for at give vandløbet en naturlig dynamik. Samtidig blev der udlagt gydegrus til vandløbets ørreder. Gribskov Kommune er en del af Fishing Zealand, som arbejder for bæredygtig lysterfiskerturisme. Det er derfor afgørende for et godt havørredfiskeri på Nordkysten, at kommunens vandløb er i så god økologisk tilstand, at de kan fungere som gyde- og opvækstvand for bl.a. havørreder.

Foto: Maglemose Å ved Pårup.

Naturen gror til og har brug for pleje. Når naturtyper som enge, moser, overdrev og rigkær gror til i opvækst, så mister de deres unikke artssammensætning og levesteder for truede plante- og dyrearter går tabt. Man taler om to principielt forskellige typer af pleje:

• Engangsindgreb - som f.eks. rydning af buske og træer, afbrænding, slåning og jordbearbejdning
• Kontinuerlig pleje - som f.eks. græsning og slåning

Gribskov Kommune gennemfører begge typer af naturpleje på egne arealer. På Ammekærgårds Eng ved Rågegården er der udført kontinuerlig pleje, hvor engen er blevet indhegnet og der er etableret græsning med kvæg.

Foto: Køer som naturplejere på Ammekærgårds Enge.

For Natura2000-områderne er der udarbejdet handleplaner for 2016-2021, hvor forskellige plejetiltag skal udføres for at sikre gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget. Gribskov Kommune arbejder løbende med tiltag, hvor der kan indgås frivillige aftaler med lodsejerne. Eksempelvis i Natura 2000-område nr. 132 "Rusland", hvor der i den udpegede naturtype rigkær (7230) er udført en førstegangs rydning, knusning og efterfølgende etableret afgræsning.

Foto: Rigkær i Rusland.

Fortidsminder, særligt gravhøjene er vigtige landskabselementer, som vidner om fortidens kulturer. Mange gravhøje gror til i krat og træer og udviskes i landskabet, hvis der ikke foretages pleje. Plejen er også med til at forbedre gravhøjens naturværdier, som ofte er fin lysåben natur med plante- og insektarter, der andre steder er blevet sjældne.

Foto: Maglehøje ved Rågeleje.

Gribskov Kommune har de seneste år arbejdet med at kortlægge kommunens naturværdier, som led i opbygningen af et "naturligt" vidensgrundlag i forhold til sagsbehandling og prioritering af naturforvaltningsindsats.

Principper for prioritering af naturforvaltningsindsatsen

1. Få overblik over naturværdierne
2. Beskyt de eksisterende naturområder
3. Lodsejerinteresse og velvillighed
4. Kommunens egne arealer
5. Natura2000-områder og fredninger
6. Skabe sammenhængende naturarealer
7. Begrænse spredning af invasive arter
8. Sikre stabile bestande af truede arter og deres levesteder
9. Ny natur, hvor det er muligt

Naturgenopretning

Naturgenopretning er genskabelse eller nyskabelse af naturområder. Der er ofte tale om relativt store projekter med mange lodsejere. Disse typer af projekter kræver derfor meget forberedelse, før et projekt kan besluttes og igangsættes. Typisk vil et sådant projekt blive gennemført med andre myndigheder, såsom nabokommuner eller Naturstyrelsen, med støtte fra diverse fonde eller puljemidler.

Der er også tale om naturgenopretning, når man graver et nyt vandhul, ophører med at omlægge/dyrke agerjord eller rydder enge eller overdrev for opvækst.

Nedenfor er eksempler på naturgenopretning, som Gribskov Kommune har været en del af i 2016-2019.

Statens vandområdeplaner udmøntes af kommunerne. Planerne skal sikre gode forhold for vores vandmiljø. Det gøres bl.a. ved at restaurere vandløb ved at udlægge gydegrus, plante skyggegivende træer eller åbne og genslynge rørlagte strækninger. På billedet nedenfor er det en strækning af Essedalsrenden, som er blevet åbnet og genslynget efter at have været rørlagt i årevis.

Foto: Åbning og genslyngning af del af Essedalsrenden.

Heatherhill i Gribskov Kommune er en af Danmarks bedste sommerfuglelokaliteter. Her lever 6, muligvis 8, truede arter af dagsommerfugle, men bestandene er i tilbagegang.

Sammen med Danmarks Naturfredningsforening, afd. Gribskov og Lepidopteriologisk Forening har kommunen fået bevilliget 167.000 af Aage V. Jensens Fond til et projekt, som har til formål at forbedre områdets forekomst af sommerfuglenes foder-og værtsplanter. Projektet løber over 5 år og skal undersøge om en ændret pleje kan skabe bedre forhold for sommerfuglenes foder- og værtsplanter. Plejetiltag, som leslåning, afbrænding, rotationsgræsning bliver foretaget indenfor 3 forsøgsområder.

"Et vingeslag for Heatherhill"

Foto: Forsøgsområde på Heatherhill, hvor de botaniske forsøgsfelter fastlægges med GPS.

Søborg Sø har været Nordsjællands 4. største sø indtil den blev afvandet til landbrugsformål.

Siden 2012 har bestyrelsen for Landvindingslaget Søborg Sø arbejdet for at skabe en afklaring omkring fremtiden for Søborg Sø.

I 2013 blev der indledt et samarbejde og nedsat en arbejdsgruppe bestående af medlemmer af bestyrelsen for landvindingslaget, Agrovi, NaturRådgivningen og Gribskov Kommune med det formål at undersøge fremtidsmulighederne for Søborg Sø.

I perioden 2013-2016 udarbejdede arbejdsgruppen debatoplæg, rapporter, undersøgelser mv. støttet af Aage V. Jensens Fond og der var skabt positiv opbakning til et naturgenopretningsprojekt blandt lodsejere med jord på Søborg Sø.

I 2016 indgår naturgenopretning af Søborg Sø på regeringsgrundlaget og kommer samtidig på finansloven. Herefter overtages projektet af Miljøministeriet, Naturstyrelsen, Nordsjælland.

Naturgenopretning af Søborg Sø

Foto: Søborg Sø set fra luften.

Bekæmpelse af invasive arter

En invasiv art kendetegner et dyr eller en plante, som via menneskets hjælp er blevet introduceret til Danmarks natur og som nu effektivt etablerer og spreder sig ved at udkonkurrere naturligt hjemmehørende arter.

I Gribskov Kommune er det især kæmpe-bjørneklo, kæmpe- og japansk pileurt, canadisk gyldenris, gyvel og rynket rose som ganske markant har etableret sig og udgør en trussel for de oprindelige naturtyper. Herudover er minken en trussel for fuglelivet, særligt ved Arresø.

Tilbage i 2007 vedtog kommunen en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo og derfor er forekomsten af kæmpe-bjørneklo reduceret kraftigt. Bekæmpelsen af kæmpe-bjørneklo fortsætter, men nu er det også tid til at sætte fokus på andre invasive arter, eksempelvis kæmpe pileurt.

Foto: Kæmpe pileurt ved Sandflugtsmonumentet ved Tisvildeleje.

I Natura2000-område nr. 132 Rusland, er der problemer med gyvel, som opfører sig invasivt, og har spredt sig i naturtypen enekrat (5130) i områdets sydlige del. I 2018 er arten forsøgt bekæmpet med maskinen "soft-track".

Foto: Maskinel bekæmpelse af gyvel i Rusland ved Dronningmølle.

Rynket rose spreder sig invasivt langs kysten, hvor den fortrænger den naturlige flora. Også i Gribskov Kommune har vi problemer med rynket rose og kommunen bekæmper rynket rose på kommunale arealer, eksempelvis på Strandbakkerne, Heatherhill og Smidstrup Strand.

Foto: Rynket rose langs kysten.

Naturformidling, friluftsfaciliteter og samarbejde

Naturformidling, friluftsfaciliteter og samarbejde kan ikke just kategoriseres som naturindsatser, og så alligevel, er det vigtige elementer til at fremme vores naturforståelse, oplevelser i naturen og øge kommunens naturværdier.

For at understøtte kendskab til natur og friluftsliv, har vi i Gribskov Kommune en naturvejleder, som formidler natur og dens mulighed for læring og undervisning for kommunens børn, lærere og pædagoger samt "Den mobile Grejbank", der facillitterer og understøtter skoler, institutioner og foreningers brug af uderummet. Grejbanken har oprettet baser med friluftsudstyr ved eks. Gilleleje Havn, Ramløse Havn og Kagerup Station. Også Høbjerghytten i Helsinge er base for kommunens indsats for natur-og friluftsliv for børn, unge og foreninger.

Nedenfor kan du se hvilke initiativer kommunen har været en del af i perioden 2016-2019.

Naturformidling er med til at øge viden og forståelse for naturen. Gribskov Kommune er vært eller medarrangør for flere offentlige arrangementer i løbet af året - som eks. Vildeblomsters Dag, Blå Flag-arrangementer, Naturens Dag, Grøn Lørdag og Natura2000-ture.

Foto: Vilde blomsters dag 2019 i natura2000-område nr. 134 "Arresø, Ellemosen og Lille Lyngby Mose"

Også formidling af vores kyster og adgangen hertil er blevet igangsat til glæde for lokale og besøgende i området.

Foto: Eksempel på formidlingsstander ved Hyrdebakken.

Stier, opfordrer til at opleve og bruge naturen og Esrum-Tisvildevejen er et godt eksempel på hvordan seværdige landskaber og naturområder opleves.

Foto: Markering af vandreruten, Esrum-Tisvildevejen.

Også andre typer af anlæg, som f.eks. informationssteder med bord og bænke og evt. shelter eller teltplads, understøtter kvaliteten af den enkeltes naturoplevelse, her kan nævnes udsigtsbænke langs kysten.

Foto: Udsigtsbænk ved Munkerup Strandpark.

Mange af de initiativer, som har fokus på øget naturværdi og formidling er blevet til i samarbejde med lokale lodsejere eller frivillige fra grønne foreninger. Her kan nævnes;

• Udlægning af gydegrus i vandløb i samarbejde med lokale sportsfiskerforeninger og Fishing Zealand.
• Sommerfugleprojektet " et vingeslag for Heatherhill" i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, afd. Gribskov og Lepidopterologisk forening.
• Høslet i Valby for at fremme bestanden af priklæbet gøgeurt i samarbejde med lokale og Danmarks Naturfredningsforening.
• Naturens Dag på Ramløse Havn i samarbejde med lokale foreninger.
• Grøn Uge og Grøn Lørdag som tilbyder lokale natur- og friluftsaktiviteter til børnehaver og familier i samarbejde med kommunens grønne foreninger.

Foto: Blåflag- arrangement 2019 ved Østmolen i Gilleleje Havn.