Vandløb og dræn

Følgende kræver vandløbsmyndighedens tilladelse:

  • Tiltag der kan ændre vandføringsevnen
  • Ændringer af vandløbets forløb eller tværsnit
  • Etablering af broer, overkørsler samt skråningssikring
  • Krydsning af vandløbet med rørledninger, kabler og lignende
  • Terrænændringer, der ændrer den overfladiske afstrømning
  • Etablering af faste hegn, bygninger, beplantninger og lignende tættere end 5 m. fra vandløbets øverste kant
  • Etablering af vandingssteder
  • Restaurering og regulering
  • Fjernelse af beplantning i 2 m. bræmmen.

Ansøgning om regulering/restaurering af vandløb

Tilladelse søges hos Gribskov Kommunes vandløbsmyndighed ved at udfylde og sende nedenstående skema. 

Gribskov Kommune opkræver gebyr for behandling af sager vedrørende regulering af vandløb, anlæg af digeanlæg til afvanding og vanding samt broer, opstemningsanlæg, flodemål mv. jf. Bekendtgørelsen om vandløbsregulering - og restaurering mv. Gebyret er på max. 2% af anlægsudgifterne, dog mindst 7.769,74 (2024). Gebyret opkræves når/hvis tilladelsen meddeles.

Reguleringsansøgning

Ansøgning om krydsningstilladelse

Hvis du i forbindelse med anlæg af rør, kabler eller lignende har behov for at krydse et offentligt vandløb, så skal du ansøge om en krydsningstilladelse. Tilladelsen skal sikre, at krydsning sker uden væsentlig indvirkning på vandløbets tilstand og muligheden for vedligehold.

Udover krydsningstilladelsen skal du også sørge for at indhente tilladelse fra eventuelle lodsejere, som er berørte af krydsningen.

Nedenfor finder du et ansøgningsskema med de oplysninger, vi skal bruge, for at kunne give en krydsningstilladelse. Det udfyldte skema sendes til Vandløbsmyndigheden på e-mail: vandlob@gribskov.dk 

Krydsningstilladelse - ansøgningsskema

Kontakt vandløbsmyndigheden

Vandløbsmyndigheden er altid interesseret i oplysninger om forhold, som du mener, kan være til skade for vandløbene. Hvis vi hører fra dig, vil vi besigtige forholdene alene eller sammen med dig. Send din henvendelse via digitalpost, email: vandlob@gribskov.dk eller ring på  tlf. 7249 6000

Læs om offentlige vandløb

Læs om private vandløb og dræn

Du finder vandløb, dræn og vejafvanding her

Regulering af Tilløb 1 til Orebjergrenden

Regulering af Tinkerup Å fra Birkedalen til Almevej

 

 

Kontakt

Vandafdelingen

Rådhusvej 3
3200 Helsinge

Tlf: 7249 6000

Digital post til vandafdelingen