Håndtering af regnvand
Regnvand der falder på tage, veje, terrasser og andre befæstede arealer er også spildevand. Der gælder derfor regler for, hvordan du skal håndtere dit regnvand.
Hvis du bor i et fælles- eller separatkloakeret område, så må du aflede regnvandet til kloakken. Hvis du bor i et spildevandskloakeret området, skal du selv håndtere regnvandet.
Du kan se i spildevandsplanen, hvilken type kloakering der er på din ejendom.
Se spildevandsplan på kommunens digitale kort NetGIS Spildevandsplan 2022- 2025.pdf
Lokal håndtering af regnvand
Hvis det ikke er muligt at lede regnvand til kloakken hvor du bor, eller hvis du blot ønsker at håndtere det regnvand der falder på din grund selv, er der flere muligheder.
Den mest almindelige løsning er regnvandsfaskiner, men det er også muligt at lave fx regnvandsbede mv.
Få inspiration til hvordan du håndterer regnvand lokalt
Der er mere end en løsning
Regnvand i haven
Du skal ansøge Gribskov Kommune om tilladelse til faskiner, regnbede mv. gennem Byg og Miljø, online nedenfor eller via dette skema , som du sender til tms@gribskov.dk. For ikke at få problemer med rotter, er det vigtigt at få lukket gamle rør til kloaksystemet. Husk at dette kun må gøres af en autoriseret kloakmester.
Søg via Byg og Miljø
Søg via online ansøgningsskema
Når du skal lave lokal afledning af regnvand, som kaldes LAR-anlæg, er det vigtigt, at lave forundersøgelser og overholde gældende afstandskrav. Læs om forundersøgelser her og afstandskrav her.
Anlæggene skal også dimensioneres rigtigt, så der ikke opstår oversvømmelser. Til dimensionering bruges som udgangspunkt Spildevandskomiteens regneark for LAR-anlæg. Du kan finde regnearket her.
I regnearket vælges Gribskov kommune. Dernæst vælges designkarakteristika typisk en gentagelsesperiode på 5 eller 10 år og klimasikring på 1.25. Arealet på det der skal nedsives fra, for eksempel tagoverfladen, i kvadratmeter. Slutlig skal der indtastes jordens K værdi, som er et udtryk for jordens hydrauliske ledningsevne, altså hvor god den er til at nedsive vandet. Denne værdi fastsættes ud fra en nedsivningstest eller en jordbundsanalyse. Overstående værdier skal indtastet, uanset hvilke type LAR-anlæg der ønskes anlagt. Du kan læse en vejledning om, hvordan du laver en nedsivningstest her .
Dernæst skal der indtastes parametre for det anlæg der ønskes. De røde felter skal udfyldes og så udregnes de grønne felter ved at trykke på "beregn".
Eksempel på faskine
Ved anlæggelse af faskinen skal der indtastes en bredde og en højde i meter. Der findes forskellige producenter på markedet, som angiver højde og bredde på jeres produkter. Dernæst angives hulrumsandelen i faskinen. Dette afhænger af hvilket materiale faskinen er lavet af. Slutteligt angives det om der er udsivning gennem bunden.
Når regnearket er udfyldt trykkes "Beregn" og resten af arkets felter udfyldes automatisk med resultatet på, hvor stort anlægget skal være for at opfylde behovet for nedsivning. Bemærk feltet "tømmetid" der fortæller hvor lang tid det tage at tømme anlægget. Tømmetiden bør, ved en 1 årshændelse, være omkring 24 timer. Hvis et anlæg har en for lang tømmetid, kan det have betydning for anlægges funktionsevne, når der kommer flere regnskyl efter hinanden.
Det er også vigtigt at kende dybden på grundvandet, særligt i våde perioder, for at sikre, at anlægget placeres over grundvandsspejlet. Det anbefales, at der er mindst 1 m fra faskinens bund til grundvandet. Hvis der etableres en faskine der ligger delvist under grundvandet, bliver nedsivningsevnen og faskinens kapacitet nedsat. Det kan medføre vand på terræn eller tilbageløb længere oppe i systemet. Der bør derfor foretages en grundvandspejling. Det anbefales også at anlægge et sandfang inden faskinen.
I Gribskov Kommune er det pt. ikke muligt at få dele af sit tilslutningsbidrag tilbage fra Gribskov Spildevand selvom man kobler sit regnvand fra kloakken.
Hvis du vil genbruge regnvand i husholdningen
Anlæg skal udføres efter vejledende Norm for Vandinstallationer, DS 439 og Teknologisk Instituts Rørcenteranvisning 003 ”Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger”.
Arbejdet skal anmeldes til Gribvand Spildevand og til dit vandværk og kræver evt. byggemyndighedes godkendelse.
Læs mere om genanvendelse af regnvand
Hvad kan du gøre, hvis der opstår oversvømmelse af din sommerhusgrund?
Gribskov Kommune har lavet en pjece om problemet.
Læs pjecen om regnvand i sommerhusområder (PDF)