Sygeplejeklinikkerne i Gribskov Kommune

Hvis du er blevet henvist til sygepleje, kan du besøge en af vores sygeplejeklinikker. I Gribskov Kommune er der to afdelinger, hvor du kan få pleje.

I Gribskov kommune har vi fokus på, at du modtager den bedste behandling, og du får et godt forløb. Derfor vil du modtage sygepleje i en af vores sygeplejeklinikker.

Du kan for eksempel få hjælp til:

  • Sårbehandling
  • Medicindispensering
  • Injektioner
  • Pleje af stomi
  • Skift af blærekateter

Personalet på sygeplejeklinikkerne har fokus på at gøre dig så selvhjulpen som muligt. Det betyder at personalet arbejder målrettet på, at du selv bliver i stand til for eksempel at dryppe dine øjne, tage din medicin og tage kompressionsstrømper af og på.

  1. Når du kommer fast i sygeplejeklinikken, så kan du selv være med til at bestemme hvilket tidspunkt du skal møde op. Så skal du ikke sidde og vente hjemme i løbet af dagen, og du kan planlægge din dag, lige som du ønsker
  2. Din behandling bliver tryg og god, da det er de samme faste sygeplejersker, som du ser hver gang.
  3. Du får den mest optimale behandling i en sygeplejeklinik, da sygeplejerskerne har alt det de skal bruge lige ved hånden.
  4. Din fysiske og mentale sundhed er vigtig. Du fastholder bedst dine funktioner, ved at bevæger dig. Turen til sygeplejeklinikken bidrager til dette.

Du kan få tildelt sygepleje efter henvisning fra din praktiserende læge, sygehusafdeling eller dit plejepersonale. Du kan også selv kontakte Gribskov Kommune, hvis du har behov for sygepleje. Så vil vi hjælpe dig med at finde ud af, hvilken hjælp du kan få.

Du kan få hjemmesygepleje i en af kommunens sygeplejeklinikker. Gribskov Kommune har to afdelinger: en i Gilleleje og en i Helsinge. Du kan finde adressen i boksen til højre.

Når du bliver henvist vil du blive kontaktet af den Sygeplejeklinik, som du er blevet tilknyttet. Sammen aftaler I tid, som passer dig. Hvis du selv kontakter Gribskov Kommune, fordi du har behov for sygepleje, skal du ringe til Borgerservice på tlf.: 7249 6000

Ved dit første besøg aftaler I en tid for din næste konsultation.

Sygepleje er gratis og der er sygeplejeprodukter i klinikken. Du skal dog selv medbringe medicin og eventuelle cremer og salver.

Du skal selv sørge for transporten til og fra sygeplejeklinikken. Du kan eventuelt benytte dig af Flextur. Bestillingen sker hos Movia på tlf.: 7026 2727. Sygeplejeklinikken i Helsinge er tilgængelige for kørestolsbrugere, og der er mulighed for handicap-parkering. I Sygeplejeklinikken i Gilleleje henviser vi til offentlig parkering.

Bliver du forhindret i at nå din tid, skal du melde afbud.

Sygeplejeklinikken Helsinge

Er du tilknyttet Sygeplejeklinikken i Helsinge, skal du ringe på telefon: 7249 6049.

Sygeplejeklinikken Gilleleje

Er du tilknyttet Sygeplejeklinikken i Gilleleje, skal du ringe på telefon: 7249 6048.

 

Du kan melde afbud i alle hverdage fra 7.15-8.00 og 14.30-15.00

 

Sygeplejeklinikken i Helsinge

 

Østergade 62, 3200 Helsinge

Tlf. 7249 6049

Telefonerne er åbne alle hverdage fra 7.15-8.00 og 14.30-15.00

Sygeplejeklinikken i Gilleleje

Gilleleje Stationsvej 4
3250 Gilleleje

Tlf. 7249 6048

Telefonerne er åbne alle hverdage fra 7.15-8.00 og 14.30-15.00

Sygeplejeklinikkerne: Pjece