Sygepleje

Gribskov kommune tilbyder sygepleje til borgere, som har behov for det. Sygeplejen vil ofte tage afsæt i henvisning fra læge eller hospital.

Hvem kan få sygepleje?

Du kan få sygepleje, hvis:

  • Du har en henvisning fra læge eller hospital
  • Visitator har vurderet, at du har et konkret behov

Hvad består sygepleje af?

Sygepleje kan fx være:

  • Hjælp til medicindosering.
  • Hjælp til sårpleje
  • Blodtryksmåling
  • Vejledning og undervisning

Sygeplejeklinikker

Du vil som udgangspunkt blive henvist til en af vores sygeplejeklinikker. I sygeplejeklinikken vil du modtage sygepleje i professionelle omgivelser med et højt hygiejnisk og fagligt niveau, og du vil ofte møde det samme personale fra gang til gang. Du aftaler fra gang til gang et tidspunkt for næste besøg, der passer dig. 

Sygeplejeklinikkerne er typisk åbent i dagtimerne på hverdage. 

Du kan læse om sygeplejeklinikkerne i Gribskov her:

Pjece om sygeplejeklinikken i Gribskov

Ansøg om sygepleje:

Du eller din familie kan kontakte kommunen for mere information om, hvordan du søger om sygepleje.

 

Helhedsplejen leverer sygeplejen

Helhedsplejen leverer sygepleje i hele Gribskov Kommune. Du kan læse mere om Helhedsplejen og finde kontaktnumre her.

 

Helhedsplejen som uddannelsessted

Helhedsplejen uddanner både sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere og -assistenter.

Du kan læse mere om Helhedsplejens tilbud til sygeplejestuderende her:

Gribskov Helhedspleje - uddannelsessted for sygeplejestuderende

 

 

 

Visitationen

Center for Sundhed og omsorg

Kvalitetsstandarder

Lovgrundlag

Lovgrundlag: Sundhedsloven §3,5, 119 og 138 og 198.