VIGTIGT - NY LOKATION FOR BORGERMØDE - borgermøde om projekt for etageboliger på Vestergade 10-14 i Helsinge

Publiceret 16-03-2023

Mandag den 20. marts 2023 kl. 18.30 – 20.00
Kultursalen, Østergade 52, Helsinge

Borgermødet er flyttet til Kultursalen på Østergade 52 i Helsinge. Dato og tidpunkt er stadig det samme.

Gribskov Kommune inviterer til borgmøde d. 20. marts 2023 kl. 18.30 – 20.00 i forbindelse med at der skal udarbejdes en ny lokalplan og kommuneplantillæg for etageboliger på Vestergade 10-14 i Helsinge. Ejendommen rummer i dag Nordsjællands Andels Grovvareforening (NAG).

En privat bygherre ønsker at opføre etageboliger i 4 og 5 etager med tilhørende opholdsarealer, parkering mv. på den ejendom der i dag rummer NAG.

Gribskov Kommune ønsker at invitere naboer og andre interesserede i Helsinge til orientering om projektoplægget og lokalplanprocessen.

På mødet vil bygherre præsentere deres projekt med etageboliger på Vestergade 10-14 i Helsinge, og det vil være muligt at stille spørgsmål til projektet. Desuden vil Gribskov Kommune orientere om planprocessen.

Hvis du ønsker at se Planudvalgets behandling af igangsættelse af lokalplanprocessen, samt mere information om projektoplægget, så kan du se referat fra Planudvalgets behandling d. 31. maj 2022

Er du interesseret, så er du velkommen til at deltage i borgermøde.

Situationsplan med boliger i 4 etager langs med Vestergade og tre punkthuse bagved.

Situationsplanen er udarbejdet af Mangor & Nagel.

Tid og sted

Mandag d. 20. marts 2023 kl. 18.30 – 20.00

Kultursalen, Østergade 52, Helsinge