Kunstrådet

Gribskov Kunstråd består af fem medlemmer, som blandt meget andet tager sig af den kommunale samling af kunst.  

Gribskov Kommune fik 1. januar 2024 et kunstråd, som skal tage sig af kunstneriske opgaver og projekter i kommunen.

En af de helt centrale opgaver for rådet er at arbejde med kommunens samling af kunst, som består af cirka 1300 værker, lige fra små billeder til store skulpturer i granit.

Samtidig skal kunstrådet arbejde med kunstnerisk udsmykning af kommunale bygninger.

Kunstrådet kan også sætte projekter i søen, som gør kunsten levende for børn, unge og voksne i Gribskov Kommune.

 

Kunstrådet består af fem medlemmer, som er udpeget for fire år ad gangen. Flertallet er kunstfaglige medlemmer, som har en formel uddannelse inden for kunst eller kunsthistorie.

De fem medlemmer er:

  • Svend Frandsen, formand
  • Gerry Dinnage
  • Jesper Behrensdorff
  • Luise Gomard
  • Eva Müller

Kunstrådet refererer til udvalget for Kultur, Idræt og Forebyggelse

Vedtægter for Gribskov Kunstråd (pdf)

Kontakt kunstrådet

Du kan skrive til rådets sekretær Inger Hørup Slot på mailadressen ihslo@gribskov.dk