Fødselsdagsfest for 75-årige

Har du modtaget en invitation fra os om fødselsdagsfest? - Her kan du læse mere om arrangementet og temaet for dagen.

Som en del af vores forebyggende indsats, afholder vi fødselsdagsfest for seniorer fire gange om året. Til arrangementet sørger vi for at du både får kaffe og kage, og bliver klædt på til en fortsat god seniortilværelse.

 

Temaet for arrangementerne i 2024 er:

Teknologi i hverdagen og it-sikkerhed

  • Velkomst
  • Teknologi i hverdagen
    • velfærdsteknologi og hjælperedskaber v/ Christian Wittenkamp
    • vise remedier til hverdagsbrug - v/ Marianne S. Gundlev
  • Fysisk aktivitet i hverdagen, v/ AnneGrete Andreasen
  • Pause med kaffe og kage
  • It- sikkerhed v/Nordsjællands Politi
  • Introduktion til Frivilligcenter Helsinge og Græsted - fællesskaber i naturen
  • Introduktion til Gilleleje Aktivitetshus og Gribskov Seniorcenter - fællesskaber i naturen
  • Forebyggende hjemmebesøg v/ Marianne Ebert

Der er mulighed for at møde vores demenskoordinatorer og hjælpemiddelterapeuter ½ time før og efter oplæg.
Du kan møde os, Lene og Marianne, forebyggelseskonsulenter i Gribskov Kommune.

Vi sender dig en invitation, som kommer i din E-boks eller i din postkasse, her kan du også læse hvordan du tilmelder dig arrangementet.

Hvis du fylder 75 år i 2024 og ikke har modtaget en invitation, kan du kontakte os på 7249 6000 og så sørger vi for at du modtager en invitation.

Fødselsdagsfesten er en indsats under det, vi kalder Forebyggende hjemmebesøg.

Et forebyggende hjemmebesøg er et besøg i dit hjem, hvor vi taler med dig om det, der er væsentligt for dig. Det kan for eksempel være om aktiviteter, helbred, sundhed, trivsel, samvær med andre og andet fra din dagligdag. Vi giver råd og vejledning efter dit behov.

Hvis du ønsker et forebyggende hjemmebesøg, skal du kontakte os og lave en aftale. Du kan få et forebyggende besøg, uanset om du kommer til fødselsdagsfesten eller ej.

Du skal som udgangspunkt skrive til os via Borger.dk . Hvis du er fritaget fra digital post eller ikke kan benytte den digitale mulighed, kan du ringe til en af forebyggelseskonsulenter.

Forebyggelseskonsulenterne kan ikke visitere dig til hjælp og støtte til f.eks. hjemmepleje eller skrive dig op til en anden bolig. Har du brug for den hjælp og støtte skal du skrive til os via Borger.dk.

Marianne Ebert Jensen
Forebyggelseskonsulent og ergoterapeut
Center for Sundhed og Omsorg
Lene Dyring
Forebyggelseskonsulent og sygeplejerske
Center for Sundhed og Omsorg