Databeskyttelse

Gribskov Kommune har fokus på at beskytte data om borgere, virksomheder, ansatte og samarbejdspartnere, så håndteringen sker på sikker og lovlig vis

Vi har tilknyttet to databeskyttelsesrådgivere, som har til opgave at påse, at kommunen lever op til reglerne om databeskyttelse.

De kan også hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til kommunens behandling af dine oplysninger, eller du har mistanke om, at kommunen har lækket personoplysninger eller på anden måde krænket fortroligheden i håndteringen af dine eller andre personers data.

Databeskyttelsesrådgiver

Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver via Digital Post på borger.dk

Ved at benytte Digital Post sikrer du, at dine personoplysninger bliver sendt sikkert og krypteret. Er du fritaget for Digital Post, kan du sende et brev til:

Gribskov kommune
Rådhusvej 3
3200 Helsinge

Databeskyttelsesrådgiverne er uvildige. Hvis du vil vide mere om databeskyttelsesrådgivere, kan du læse mere i vejledning på Datatilsynets hjemmeside.

Kontakt kommunen med digital post i stedet for email

Hvis du sender en almindelig e-mail, så svarer det til, at du sender et åbent postkort. Du bør derfor ikke skrive eller vedhæfte dokumenter med fortrolige personoplysninger (fx cpr. nr.) eller følsomme oplysninger (fx helbredsoplysninger) om dig eller andre i en almindelig mail. Det bør altid sendes med digital post.

Hvis du sender en sikker mail, svarer det til, at du lægger dit postkort i en konvolut, der kun kan åbnes af den rigtige modtager. Du kan sende sikker mail fra din digitale postkasse på www.borger.dk eller www.e-boks.dk.

Du kan finde hjælp og vejledning til at bruge den digitale postkasse på www.borger.dk

Oplysninger om dine rettigheder, når vi behandler personoplysninger om dig

Når kommunen behandler personoplysninger om dig, har du en række rettigheder, som skal bidrage til åbenhed og gøre dig i stand til at varetage dine interesser.

Kort fortalt er dine rettigheder følgende:

  • Ret til at få information fra os om, at vi behandler oplysninger om dig
  • Ret til at få indsigt i oplysninger om dig selv
  • Ret til at få dine personoplysninger i en struktureret og maskinlæsbar form
  • Ret til at gøre indsigelse mod en ellers lovlig behandling af dine personoplysninger
  • Ret til at få urigtige eller vildledende oplysninger rettet (kommunen har som udgangspunkt ikke mulighed for at slette oplysninger om dig)
  • Ret til i visse tilfælde at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset

Almindelige og følsomme personoplysninger

Gribskov Kommune løser mange forskellige opgaver og behandler i den forbindelse en række almindelige og følsomme personoplysninger afhængig af opgavetypen. Vi behandler kun de personoplysninger, som er nødvendige for, at vi kan løse vores opgaver.

Vi arbejder ud fra en række lovbestemmelser og interne retningslinjer i kommunen, der skal sikre, at dine oplysninger bliver behandlet på den mest forsvarlige måde.

Du kan se eksempler på de to typer oplysninger her:

Almindelige personoplysninger

  • Navn
  • Adresse
  • Fødselsdato
  • Cpr.nr
  • Familieforhold
  • Økonomi
  • Stilling

Følsomme personoplysninger

  • Helbredsoplysninger
  • Seksuelle forhold eller orientering
  • Politisk eller religiøs overbevisning

Hvor henter vi personoplysninger om dig?

Mange af de personoplysninger vi behandler, får vi fra borgerne selv fx i forbindelse med en henvendelse eller ansøgning fra borgeren.

Nogle informationer henter vi selv fra offentlige registre. Det gælder fx oplysninger om indkomst, skat og ejendomsoplysninger.

Hvis vi har brug for at indhente oplysninger fra fx egen læge, hospital, arbejdsgiver, vil vi forinden bede om et samtykke fra dig. Dvs. at vi aktivt vil bede dig om at give os lov til at indhente disse oplysninger.

Personoplysninger om dig som ansat

Sådan behandler vi personoplysninger om dig om ansat i Gribskov Kommune (PDF)

Hvor længe gemmer vi dine personoplysninger?

Der er forskel på, hvor længe vi gemmer dine oplyser, alt efter hvilken type sag eller sammenhæng oplysningerne indgår. Det skyldes, at der er en lang række særlove, som bestemmer, hvor længe vi må og skal gemme dine oplysninger, ligesom der er særlige regler for, hvornår vi skal slette dem. En del oplysninger skal arkiveres, før vi må slette dem.

Nogle oplysninger arkiveres

Kommunen er forpligtet til at aflevere oplysninger til et offentligt arkiv, hvis oplysningerne er bevaringsværdige efter arkivreglerne. Gribskov Kommune afleverer oplysninger til Gribskov Arkiv. Kontakt arkivet, hvis du vil vide mere.

www.gribskovarkiv.dk

Kontakt

Databeskyttelses-rådgiver