Herunder kan du læse mere om, hvad værdierne kommer til at betyde for dig og den pleje, som du vil få, hvis du vælger Helhedsplejen
Værdighed
Når du får besøg af Helhedsplejen, bliver du behandlet værdigt. Besøgene fra hjemmeplejen skal bygge på:
Hjælp til selvhjælp
Vi lægger vægt på en rehabiliterende og aktiverende tilgang, hvor du hjælpes til bedre at kunne selv.
God kommunikation
Vi stræber efter at aftalte tidspunkter følges og prioriteres, og at du får besked, hvis det aftalte tidspunkt må rykkes, eller hvis der kommer en medarbejder, du ikke kender.
Der er tydelig, løbende dialog mellem dig og din hjælper, og hjælperen følger op på din tilfredshed.
Medarbejderne er imødekommende, tydelige og fleksible overfor dig og dine pårørende.
Nærværende støtte
God uddannelse, god ledelse og en velfungerende opgaveorganisering skal sørge for, at vores medarbejdere har tid, så den støtte og hjælp du modtager gives nærværende og opmærksomt.
Inddragelse
Vi lægger vægt på at inddrage dig i dit plejeforløb, og at der er en god dialog mellem dig og din hjælper.
Fleksibilitet
Som borger skal du opleve at blive set og imødekommet, og have mulighed for at flytte besøg, så det passer ind i din hverdag.
Din hjælper har mulighed for at tilpasse den hjælp, du modtager til dig, indenfor den ramme du er visiteret til.
Fleksibiliteten går begge veje: du og din hjælper er fleksible. Hvis samarbejdet bliver svært, taler vi om det og finder løsninger sammen.
Digital på en tryg måde
Hjemmeplejen er smidig og arbejder på at bruge digitaliserede løsninger, som understøtter en klar og værdig kommunikation. Der tages hensyn til dig, hvis du ikke har kendskab til IT.
Gensidig respekt
Vi har respekt for din livssituation. Du har medansvar for at forstå hjælpen, bidrage til den og kende dens omfang og vilkår. Der sker en forventningsafstemning om samarbejdet i dit hjem, som også er din hjælpers arbejdsplads.
Enkelthed
Klar visitation og kommunikation
Du er visiteret hjælp efter de behov, du har og det er vigtigt for os, at du forstår hjælpen og hvad den indebærer.
Nem adgang
Det er enkelt og let for både dig og din hjælper at finde ud af, hvor I skal henvende jer om for eksempel: hjælpemidler og deltagelse i tilbud i lokalområdet.