Flytning til Danmark

For at melde flytning til Danmark, skal dit ophold vare i mere end tre måneder, og du skal have fast bopæl eller opholdssted.

 

 

Om at flytte til Danmark

For at melde flytning til Danmark, skal dit ophold vare i mere end tre måneder, og du skal have fast bopæl eller opholdssted.

Du skal bestille tid i Borgerservice til et personligt møde. Tiden skal ligge efter den dato, hvor du har fast bopæl eller opholdssted i Danmark.

Bestil tid her

Det skal du tage med i Borgerservice, når du kommer

  • Bevis for din adresse (lejekontrakt, andelsbevis, skøde)
  • Gyldigt pas. Hvis du ikke har et gyldigt pas, kan du medbringe original dåbs-, navne- fødsels- eller personattest
  • En udfyldt blanket til anmeldelse af indrejse.
  • Hvis det er første gang, du flytter til Danmark, skal du medbringe en fødselsattest samt forældres og eventuelle børns cpr-nummer. Hvis du er født i udlandet før den 30. juni 2014, og du kun har arvet dit danske statsborgerskab fra din far, skal du også medbringe dine forældres vielsesattest, hvis de er gift, eller dit statsborgerretsbevis hvis de ikke er gift.
  • Hvis du er under 18 år, skal den/de af dine forældre, som har forældremyndighed give samtykke til indrejse. Hvis forældremyndighedsindehaver(ne) ikke kan komme med i Borgerservice, kan du medbringe en udfyldt samtykkeerklæring - find den nederst på siden her. Hvis kun én forælder har forældremyndighed, skal du også medbringe dokumentation for det.

Udskriv gerne de relevante dokumenter, inden du kommer i Borgerservice, eller lån en pc i Borgerservice før din tid, og skriv dokumenterne ud.

Du får et nyt sundhedskort (gult sygesikringsbevis)

Dit nye sundhedskort (sygesikringskort) kommer normalt med posten inden for tre uger, efter du har bestilt det.

Husk navn på postkassen

PostNord må kun aflevere sundhedskortet (sygesikringskortet), hvis dit navn står på postkassen. Hvis du skal modtage  et sundhedskort til dit barn, skal barnets efternavn også stå på postkassen. 

Du har ret til at blive bopælsregistreret i CPR (Det Centrale Personregister), hvis du skal være i Danmark i mere end tre måneder og har fast adresse eller et fast opholdssted.

Du skal have en opholdstilladelse for at blive bopælsregistreret i Danmark.

Du kan tidligst melde flytning fra den dato, der står i din lejekontrakt, på dit skøde eller andelsbevis.

Du starter din ansøgning online og modtager derefter en invitation til personligt fremmøde i International House Copenhagen for at blive registreret. Har du ikke allerede et dansk cpr-nummer, kan du samtidig søge om det.

Start din bopælsregistrering hos International House Copenhagen