Hyppigt stillede spørgsmål til vejr og beredskab

Her kan du læse svar på de spørgsmål, vi hyppigt bliver stillet i forbindelse med regn, oversvømmelse og andet voldsomt vejr.

Vi deler nyheder her på hjemmesiden og på vores Facebook i tilfælde af oversvømmelse og voldsomt vejr. Det kan f.eks. være information om akutte vejrfænomener, lukkede veje, afbrændingsforbud eller beskrivelser af, hvor du kan finde sandsække.

Du kan finde en liste over gode råd og tjeklister i forhold til at forberede dig på storm, regn og oversvømmelse på De Danske Beredskabers side.

Hvis det er nødvendigt at dække af med sandsække, kan du finde mere information om, hvordan det skal gøres på Beredskabsstyrelsens og Bolius side.

Du kan få et overblik over den aktuelle vandstand i nogle af kommunens vandløb her.

Vi deler nyheder her på hjemmesiden og på vores Facebook i tilfælde af oversvømmelse og voldsomt vejr.

Akut fare for mennesker eller dyr: Ring 112.

I andre situationer er det den enkelte boligejer, der håndterer det, f.eks. hvis der kommer vand ind. Alle skader som er forårsaget af vind og vejr er en sag for dit forsikringsselskab. Er der behov for akut skadeservice, er det også forsikringsselskabet, du skal kontakte.

Hvis du oplever væltede træerHvis det er et træ på privat vej, så skal grundejeren fjerne det, såfremt det kan lade sig gøre. Hvis det er kommunal vej, eller hvis træet udgør en fare eller blokerer for kritisk infrastruktur og ikke kan fjernes uden assistance, så ring til 114.

Badevandsprøver og badevandets kvalitet ved Blå Flag-strande

Vandkvaliteten på de fire Blå Flag-strande i Gribskov Kommune: Tisvildeleje strand, Rågeleje strand, Gilleleje Veststrand og Dronningmølle strand bliver analyseret for I. Enterokokker og E. Coli hver uge fra slutningen af maj til 1. september.

Vi bruger ALS Denmark til at foretage badevandsanalyserne, og der går 2-4 dage fra prøverne er taget, til vi modtager resultatet, da laboratoriet først skal foretage analyser. Herefter kan vi reagere på eventuelle problemer. 

For at vi fraråder badning og tager det blå flag ned, skal badevandskvaliteten falde inden for kategorien ”dårligt badevand”, som betyder en overskridelse på 400 I. Enterokokker / 1000 E. coli cfu pr. 100 ml. 

Ved registreringen af "dårligt badevand," tages der altid automatisk omprøver og erstatningsprøver, efter at overskridelsen registreres af laboratoriet. De tager omprøven så hurtigt som muligt, ofte dagen efter. Der fortsættes med at tages omprøver til vandkvaliteten igen er god. Herudover tages løbende de nævnte ugentlige prøver i højsæsonen. 

Badevandsanalyserne bliver opdateret på Gribskov Kommunes hjemmeside, så snart vi har dem. Dem finder du her: Badevandets kvalitet | Gribskov.dk

Hvad der skyldes overskridelser, er ikke altid til at finde ud af. Ved større regnvejr/skybrud kan der være overløb af kloakkerne, som kan resultere i store mængder E. coli. Man kan se på hjemmesiden her, hvis der har været overløb af kloakkerne.

Andre gange kan det skyldes, at et skib har tømt deres tank i området, eller at privatpersoner har udledt noget i en nærliggende å, som kan influere på prøverne. Men tit kan vi kun gisne om, hvad badevandsresultaterne skyldes. 

Genvej til denne side: gribskov.dk/vejrogberedskab