PlejeGribskov består af 3 centre: Plejecenter Trongården, Plejecenter Helsingegården, MadogMåltid/Intern service.
Der er i alt ca. 350 ansatte i PlejeGribskov fordelt på mange forskellige faggrupper.
Faggrupperne består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, aktivitetspersonale, ernæringskonsulenter, kokke
og ernæringsassistenter, service- og rengøringsmedarbejdere, administrative medarbejdere samt fysio- og ergoterapeuter.
PlejeGribskov er også et uddannelsessted for SSA-elever, SSH-elever, Sygeplejestuderende, Fysioterapeutstuderende og Ernæringsassistent-elever og
mange andre faggrupper.
Vi lægger stor vægt på tværfagligt samarbejde og vores fælles fokus er på, hvordan vi med hver vores faglighed, bedst kan medvirke til, at borgerne får et
så godt, aktivt og selvstændigt liv, som de ønsker og har mulighed for. Derfor har vi respekt for hinandens kompetencer og forstår at vi bedst lykkes med
opgaverne i fællesskab.
Vi arbejder ud fra principperne om at borgerne har en naturlig indflydelse på deres hverdag på centrene. Konkret betyder det, at vi taler med borgerne om,
hvad der giver mening for dem i deres dagligdag, så vi kan tilrettelægge pleje, aktivitet og rehabilitering ud fra borgerens egen motivation, ønske og behov.
Vi har i udgangspunktet en aktiverende tilgang til pleje- og omsorg, hvilket konkret betyder, at vi understøtter, hvad borgerne selv kan klare i deres hverdag. På den måde kan vi kontinuerligt understøtte borgerne i at være så selvhjulpne som muligt.